HT – Hvorfor falder medlemstallet?

I morges deltog jeg i DR P1 morgen inviteret til at tale om Hizb-ut-tahrir og gav mit bud på hvorfor ledende og offentlig kendte personer i Danmark gennem senere år har forladt HuT.

Organisationen lider af stærkt nedgang, er uddøende internationalt og i Danmark. Hvad kan man lære af det?

Det kan du lytte til her. Direkte link,10 min:

https://www.dr.dk/…/p1/p1-mor…/p1-morgen-2019-09-10/00:45:28

Bonusinfo. Perspektivering:
TENDENSEN ER INTERNATIONAL SÅVEL SOM NATIONAL

Faldende medlemstal, på senior-leder, mellem-leder og menig-medlem niveau er en international tendens der har sin genspejling i den danske afdeling.

Hvad er omfanget? Hvad skyldes det? Hvad peger det henimod?

Omfanget:
Lederen (Mutamad) for Hindien, Sri Lanka, Maurutius fra 2009-2019 har forladt med dette afskedsbrev: https://fikralislami.wordpress.com/…/letter-from-abukhaled…/

Ledende medlem og grundlægger i Canada (Abu Anas) har forladt.

Ex-Leder (Mutamad) og Ex-Talsmand i England, Jalaleddin Patel og Dr. Imran Waheed har forladt.

Ex-talsmand for Australien : Uthman Badar har forladt.

Formand for det prestigiøse embede, kontoret for “Uretfærdigheder” (Diwan Al Madhalim) der er bosiddende i Quwait, Hassan Ad-Daahi har forladt med mange medlemmer har fulgt trop.

Tidligere medlem af Toplederkomiteen, kendt og med anseelse på verdens plan, som stjernejurist Abu Iyas (Jordan): Blev ekskluderet og udskammet og stemplet som hykler og dårlig muslim i en offentliggørelse til medlemmer i hele verden.

Tidligere medlem af toplederkomiteen, der har personlig kendskab til nuværende Ameer, har både forladt men også udfordret Amiiren i forargelse over hans øgede despoti og udskamning af kritikere som stemples som hyklere og andre “mærkater”, Yusuf Shaqeero (Palæstina) læs med her :

https://fikralislami.wordpress.com/…/open-challenge-to-ame…/

Medlemmer i forskellige dele af Tyrkiet, er blevet ekskluderet på massiv skala, pga. kritik imod HuT, særligt Øst- Tyrkiet er blevet ramt senere tid, med tab af ca. 100 folk.

Tidligere ledende medlem og akademiker, Dr. Reza Pankhurst har forladt, og skrevet en grundig og veldokumenteret bog om Hizb-ut-tahrir, “Hizb-ut-tahrir, the untold history of the liberation party”, hvilket leder mig videre til pkt. 2, Hvad skyldes tendensen?

I den veldokumenterede og velskrevne bog og ellers positivtladede bog , skriver Dr. Reza Pankhurst:
” Hizb-ut-tahrir has clearly not yet won mass support across the muslim world, and by its own measurement of succes it falls well short…… Alternatively, when compared to other major trends and movements in Middle East, its numbers appear small and its name relatively unknown”
Citat slut.

Det konkluderer forfatteren efter gennemgang af HuT`historie, strategi, og afdelinger i verden.

Bogen har en mangel og det er gennemgang af HuT´s historie i Tyrkiet. Det vil jeg kort berøre her. HuT blev oprettet i Tyrkiet i 1958, ved en jordansk udsending som startede som universitets studerende i Ankara , og blev senere til Dr. Annan. Ham har jeg personligt interviewet over 2 gange. I 1950 og 1960`ernes Tyrkiet havde HuT den fordel at det var den første politisk islamiske organisation i Tyrkiet.

Det kan du høre om, ved Dr. Alev Erkilet Basers Doktor afhandling, “Islamiske bevægelser i Mellemøsten” der gennemgår, Iran, Egypten, Tyrkiet som 3 store lande og har særlig fokus på HuT i Tyrkiet.
Lyt til hendes tale her (advarsel: tyrkisk) :
http://degisim.tv/hizb-ut-tahrir-1960larda-yoneticileri-mu…/

HuT´s store navn i Tyrkiet Ercument Ozkan, blev identisk med organisationens navn igennem seneste 50 år, han var meget aktiv i 60, 70`erne indtil han droppede ud af HuT.
HuT har siden ham i Tyrkiet ikke evnet at producere en lignende profil igennem 50 år.
Du kan læse hans biografi her: (advarsel tyrkisk): http://www.islamvehayat.com/ercumend-ozkan_d34.html
Du kan se hans dueldebat med Erdogan her:
6 min (advarsel, tyrkisk)
https://www.youtube.com/watch?v=hkWsP5j4-i8

Nu til sidste punkt hvilke årsager ligger til grund, for international og dansk tendens ift. nedgang og fald i medlemstal og gejst og aktivitet?
Korte overskrifter:

-Hizb-ut-tahrir har haft 66 år til at bevise sit værd for at skabe folkeligt grundlag og opbakning i muslimske lande, men er forblevet marginal og afvist af samtlige muslimske befolkninger.
I Tyrkiet var den i 50`60 erne ellers pioner som politisk islamisk organisation, og skabte sensationelle medieaktiviter særligt ml. 1964-67 lidt ala Danmark i 00`erne. Men den formåede aldrig at transformere denne pionerstatus til folkeligt grundlag i Tyrkiet, heller ikke idag hvor den er marginal og frosset ude af stort set alle seriøse kredse.

Fra 1960- 2019, i 59 år har den ellers haft nok tid til at bevise sit værd.

– Stort set alle grupper, organisationer, bevægelser med islam eller socialisme som idegrundlag er kommet langt senere og succesfuldt etableret deres folkelige grundlag i Tyrkiet og øvrige arabiske lande. AKP, PKK, Gulen, IS og mange andre men HuT er forblevet en fiasko og marginal.

– Det arabiske forår, har udstillet HuT´s manglende eksistens og indflydelse på en øjensynlig måde for alle. Tunesien og Egypten er markante cases. Libyen også.

– HuT har ikke evnet at producere tænkende, kreative og analytiske hjerner, tværtimod har den akkumuleret middelmådighed, efterligning, robot/papegøje mentalitet.

-Ovenstående vender tilbage til dens ideologi, dens organisation der påtvinger efterligning og blind underkastelse og copy/paste og efterligner-mentalitet. I Tyrkiet har HuT ikke haft nogen siden Ercument Ozkan som omtalt foroven, samme mønster gælder i arabiske lande, med undtagelse af få.

-Syrien har været en kæmpe propaganda brøler, som alle har set: Først var det “Sejren er lige om hjørnet”, idag er det “Oprørerne er blevet forrådt”. Altså Syrien var en luftkastel.

– Men ovenstående med arabiske lande, Tyrkiet og Syrien og udeblevne resultater er ikke nyt. Sådan var det også i 60`erne Kalifatet var rundt om hjørnet- det har det været siden 1967.

Løbesedler beskrev det og medlemmer forventede det men forgæves. Sådan var det i 70`erne. En løbeseddel i 1981 omtaler den udeblevne sejr.
Sådan var det i 90`erne, men det udeblev.

-Så kom den store splittelse og forsøg på kup af magten i HuT internt i 1996-97, hvor Jordans leder forsøgte at fravriste daværende Ameer magten. En af grundende var, den øjensynlige fiasko eksternt. Det lykkedes ikke, men det lykkedes at splitte partiet op. Så fortsatte flosklerne om sejren er næste år, næste år, og næste år, i 20 år. til idag.

– Så kom international krise fra 2015 og intensiveredes fra 2016-17 og op til idag. Men forskellen idag er teknologien og socialmediers udbredelse: Så topledelsen kunne og kan ikke forhindre informationsflow og ideers udbredelse verden over mellem afdelinger, så medlemmer og ledere på tværs af kontinenter ved alt om alt og interagerer i Skype konferencer, FB, WhatsApp og Viber m.flere.

Derfor har Amireens despotiske ledelsesstil og forsøg på at undetrykke kritik kun øget flugten og utilfredsheden med HuT.

Der er mange grunde til at folk forlader Internationalt.

Mennesker er unikke og har forskellige oplevelser og ideer og udviklingslinjer. Nogle er uenige med ideologien og målet i dybden. Andre med organisationen. Andre med ledelsen. Andre har private omstændigheder. Nogle er uretfærdigt behandlede. Andre har internationale grunde, eller lokale grunde. Andre har mange grunde. Nogen komplekse grunde. Nogen simple grunde.
Så mange stjerner der findes, så mange meninger og mennesker og oplevelser.

Men ingen tror på den despotiske hizb-ut-tahrir Ameers påstande om at de svage, de fortabte, de syndige forlader.

Den simple påstand har mistet troværdighed forlængst og er bredt anerkendt som propaganda.

Det ovenstående er ikke hele historien, men blot enkelte væsentlige udviklingslinjer. Jeg lider ikke af illusionen at kunne resumere hele historien her. De mange andre facetter, grunde og pointer kan kun gengives i foredrag, konferencer og publikationer.
Hvis du sidder inde med kommentarer eller spørgsmål, springer du bare på😉🤓

Hvad kan man lære af den historie?
“Den som tænker det samme som 20 årig, når han bliver 50 år- har spildt sine 30 år” sagde bokseren og legenden Muhammed Ali.
Pointe: Alle kan blive klogere, udvikle og forandre sig og lære nyt. Faktisk hverdag. Men hvis man er nysgerrig, åben og lytter højt og vil kloge sig.

Forandring og udvikling og læring hører med til individer, organisationer og staters cyklus.

Dem som ikke forandrer og udvikler sig, er dømt til stagnation og nedgang og undergang. Forandring er en dyd, ikke en forbandelse eller skam.

Stater, individer, organisationer har alle samme livscyklus: De fødes, de udvikler sig, de når toppen, de stagnerer, de oplever nedgang, og de uddør”.

Sagde kloge Ibni Khaldun- Grundlægger af historisk filosofi og samfundsvidenskaben.

“Erfaringen er så nogenlunde det eneste virksomme middel når det drejer sig om at plante en sandhed solidt i massesjælen og fordrive illusioner, der er blevet for farlige. Men erfaringen skal gøres i stor målestok og gentages mange gange. Erfaringer, høstet i en generation er som regel til ingen nytte i den næste. Og derfra kan man også sige, at det ikke tjener noget formål at trække historiske tildragelser frem som beviser”.

Sagde skarpe Gustave Le Bon – Grundlægger af massepsykologien og sopsykologien.

Ja den blev lidt lang, og det var den korte version endda😀

Hav en god regn-rig uge. 🙂