Hizb-ut-tahrir har de sidste 20 år ryddet forsiderne på mange medier

Hizb-ut-tahrir har de sidste 20 år ryddet forsiderne på mange medier. Den Internationale hacker-gruppe Anonymous har fået opmærksomhed, men ikke nær så meget som HuT.
Den Internationale Gulen-gruppe har ingen forsider fået.
Gulen-gruppen er kåret som en af de mest magtfulde i hele verden. Anonymous har også fået den titel som en af verdens 10 mest magtfulde. Det har HuT aldrig opnået. Hvorfor denne skæve dækning så?
Hvad er fælles mellem de 3 miljøer?
Hvilke faktorer driver mennesker ind i organisationer og sekter og subkulturer? Hvad gør at de motiveres til at fortsætte? Hvorfor kan samfundet ikke tilbyde, hvad de tilbyder?

(1)Hizb-ut-tahrir en international religiøs/politisk sekt,

(2) Gulen-gruppen en international religiøs og politisk sekt,

(3)Anonymous en international hacker organisation?

De første 2 har jeg primær kendskab til ved egen erfaring og +23 års studie, den sidste har jeg erfaring med, på 7 år, altså siden 2012 og via 2 afhandlinger, herunder fordi jeg skrev første kandidatafhandling i Europa, på Københavns Universitet.

Jeg vil med dette opslag ganske kort fremhæve fællesnævnere, og ignorere forskelle.
Faktorer på 3 niveauer. Personligt, organisationsmæssigt, samfundsmæssigt.

Mikro-niveau: Søgen efter identitet, alle 3 tilbyder en (A)kollektiv identitet og modstandsidentitet.

(B)Fællesskab og netværk. Anonymous tilbyder mest online fællesskab, men der er også i mindre form fysisk sammenkomst, som jeg afdækkede i interviews med dens danske afdeling. Lars siger i interview:” Der findes ikke fællesskaber i samfundet, men på nettet fandt vi fremmede fra verden der nærede omsorg for os.

(C)Følelse af at gøre en forskel. Fra interview med hacker fra Anonymous, Morten: ” Vi ku ikke gøre den forskel via politiske partier, men vi føler at via at nedlægge hjemmesider på de store (CIA, NATO, regeringer m.m) gjorde en reel forskel. Det var superfed følelse vi havde om at være sammen om noget stort.

(D) Individer rekrutteres og drives af følelse af uretfærdighed, de vil have retfærdighed for dem og det bagland de tilhører.

Meso-niveau: (A)Dygtige rekrutteringsfolk der har passion for en sag og viden.

(B) Organisationerne tilbyder stigning i rang, status, magt i hierarki.

(C) De tilbyder oplæring og værktøjer på hver deres måde.

(D)Dygtige til propaganda og framing. (E): De gør individer til en del af en “stor anonym masse” og gir følelse af uovervindelig magt.

Når 4000 mennesker fra Hizb demonstrerer så forsvinder individet i massen og ved at han ikke kan drages til ansvar. Fordi han er ikke et individ i situationen.

Når 10.000 fra Anonymous deltager i et DDOS cyberangreb online mod Egyptens regering under arabisk forår, er personerne gemt bag “massen og teknologien som anonyme” og ved de ikke drages til ansvar.

Den følelse gir uovervindelig magt følelse. Når flere tusinde Gulen-folk deltager i militærkupforsøg 15.juli 2016 mod Tyrkisk, som “hypnotiserede-robotter” og står for massemord på 251 mennesker og sårer tusinder, så gør de det som anonyme massemennesker, der ikke tænker de vil drages til ansvar.

Mekanismerne ligner hinanden. Følelsen af at være masse udvisker personlig ansvar, fjerner grænsen mellem mulig og umulig, personer gir efter for instinkter de almindeligvis ville have undertrykt- hvis de stod “alene om sagen”.

En Gulen general i retten i Marmaris, dømt for at lede dødspatruljen mod Erdogan, der myrdede 2 sikkerhedsfolk: “Ja jeg er kupmager og jeg begik et kupforsøg og vil gøre det igen om nødvendigt. Jeg vil ikke stå her som et barn og fornægte skyld”.

Et Anonymous medlem, Valdemar: “Det betyder vi er de 99% som er trætte af den ene procent som styrer det her”… ( Taget fra mit speciale… link her : http://emirdegirmenci.dk/…/2017/04/Speciale-om-Anonymous.pdf

Makro:
(A) Uretfærdighed i verden som frames og forstørres efter egen ideologi, hos Hizb og Gulen- følelsen af at religionen i deres fortolkning er undetrykt af militante sekularister. Følelsen af uretfærdighed iflg. Anonymous i form af internet censureres, informationsfrihed indskrænkes.

(B) Misrepræsentation politisk, hvor alle 3 miljøer ikke ser deres holdninger repræsenteres i politiske systemer.

(C) Ulige strukturer i samfundet der skaber afmagt og følelse af at være de små imod de store aktører. (D) Ulovlige krige, diktaturer og undertrykkelser mod borgerrettigheder.

Der er også forskelle mellem de 3 internationale miljøer. Den forskel jeg vil fremhæve her er: Anonymous og Gulen er begge flere gange, kåret af prestigiøse Times magazine til at være blandt verdens mest magtfulde 10 organisationer. Hizb-ut-tahrir er aldrig blevet kåret og har reelt heller aldrig været i nærheden rent indflydelsesmæssigt.

Så må du selv fundere over hvad mon det så skyldes at sidstnævnte har fået gange 100 taletid ift. de to første i medierne?

Hvorfor tror du at der næsten intet akademisk forskning el medieinteresse findes mod Gulen og Anonymous i sammenligning med Hizb?
Er årsagerne organisationerne selv? Er det politiske alliancer/fjendskaber? Er det mediebias? Er det retorik? Er det tidsånden? Er det noget helt helt andet?

Kilder:
Her kan du lytte til DR P1 program “Specialisten” (10 min) Interview ift. Anonymous- min Kandidatafhandling, Anonymous en social bevægelse? https://emirdegirmenci.dk/den-profesionelle-personlighed/

Her kan du se min kommende bog om Gulen gruppen “Tyrkiets 9/11- Militærkupforsøg…. Gulen-gruppen https://emirdegirmenci.dk/foredrag/

Her kan du se Deadline interview om HuT, og dens nuværende situation internationalt…(Varer 10 min).

https://www.dr.dk/…/deadli…/deadline-10/deadline-2019-09-09…