Energibalance hjælper dig gennem livsforandring
At skabe energibalance i krop og sind er vigtigt for at undgå fysiske spændinger og mentale blokeringer. Det giver ro i nervesystemet. Energibalance øger din livsglæde og gør dig velfungerende til at udrette ting i dit liv.
Sammen med mindful walking og mindful coaching kan det skabe en større koncentrationsevne og et skarpere fokus på målafklaring og en bedre handlingsplan.
Står man i en større livsforandring, så er det ofte gavnligt at arbejde på sin mentale energibalance.
Energibalance på det fysiske plan opnås typisk gennem basale behov så som søvn, kost og motion.
Energibalance på det mentale plan kan opnås gennem forskellige healingsmetoder og mindfulness teknikker, så som meditation, vejrtrækningsøvelser, og guidede mentale afspændingsøvelser.
Hvordan foregår det ?
Jeg træner dig i mindfulness teknikker, som styrker din mentale energibalance. Jeg tilbyder at supplere med energihealing og Access Bars® hver for sig eller i kombination. Det vil give dig et større udbytte af mindful coaching, når du arbejder med din mentale energibalance.
Energibalance med mindfulness teknikker indgår som en del af mindful walking arrangementer samt forskellige workshops, forløb og retreats, som udbydes under mindful walking eller annonceres via nyhedsbrev eller FB siden.
Du er velkommen til at booke 1 times behandling med Access Bars eller 1 times Reiki healing og se priser her:
Læs mere nedenfor om de to behandlingstyper til at skabe hurtigere energibalance. Arrangementer med mindfulness træning udbydes på siden for mindful walking.
Mindfulness og mental træning
Gennem mindfulness teknikker og mental træning hjælper jeg dig til selv at skabe energibalance på det mentale plan. Du skal arbejde med dig selv i en længere periode for at opnå den fornødne indre ro til at opløse blokeringer i energifelterne i din krop og rydde ud i begrænsende overbevisninger i dine egne tankemønstre.
Energibalance med alternativ behandling
Med Reiki healing arbejder jeg med energifelterne i din krop, som kaldes chakra. Dette gøres ved at jeg placerer mine hænder blidt på eller over forskellige områder af hele din krop. Jeg kan ikke overføre dårlige energier, men skaber et energi flow, som virker balancerende.
Ved Access Bars® behandlingen arbejder jeg med energibaner via berøringspunkter på dit hoved. Punkterne er forbundet til din bevidsthed og dine tankemønstre. Behandlingen får energifelterne i din krop til at være uden blokeringer og velfungerende.
Hvad er Access Bars® ?
‘Access’ er en række værktøjer og processer designet til at facilitere adgang til mere bevidsthed via energifelter i din krop.
‘Bars’ består af 32 punkter på hovedet, hvor du har lagret alle de tanker, idéer, overbevisninger, emotioner og holdninger, som du har troet på var vigtige i dit liv.
Når man får en Access Bars® behandling, så sænkes hjernebølgerne, så du får adgang til dine handlingsmønstre, trossystemer og synspunkter. Dette gør dig mere nærværende og hjælper til at forløse blokeringer og dermed facilitere forandring på alle områder af dit liv.
Hvad er Reiki healing ?
Healing handler om at løsne op for blokeret energi. Blødgører det der er blevet hårdt, så vi møder os selv med kærlighed og forståelse.
Reiki healing styrker evnen til at være nærværende og øger kreativitet og intuition. Din krop bliver mere levende og vibrerende.
Ring til mig
I en 15 minutters afklarende samtale kan jeg afgøre, om naturbaseret coaching eller kursus i naturlig livsledelse er noget for dig/jer.
Skriv
Har du spørgsmål om naturbaseret coachingforløb, ledersparring eller kursus i naturlig livsledelse?
Skriv til anita@mindshift.dk
Du hører fra mig inden 48 timer.